Hjertet i zenit. Digte. Gyldendal 2024. Omslag: Clara Birgersson med billede af Carl Fredrik Hill: Familien &#8211; Variation I.



MIN MOR, MIN FREMTID







Jeg er arving, noget af min mor bor i mig, 



jeg er livmorens ældste datter, 



mit første sted var i min mor, et hav, 



skiftevis fredfyldt og i oprør, 



jord og himmel fandtes der, 







jord og himmel var ikke 



hinandens kontraster, 



nede var også oppe, oppe var også nede, 



 jord og himmel var ikke opdelt,&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;



men forbundet som vores sjæle.







Min mor bar mig i sin krop, 



jeg er vokset i min mor, født 



ind i et ekspanderende univers,







at slå øjnene op hver dag 



er en fortsat fødsel, 



knyttet sammen med min mor, adskilt 



fra min mor,







jeg lever i bevægelsen, i dens styrke, 



bliver til dér, 



har ar, som solen ikke sletter, 



men mine fødder bærer mig, 







mit hjerte slår







Hun er min mor, hun er min fremtid, 



livet ser igen på mig 



med ny stemme.

Hjertet i zenit

DU ER EN HIMMEL Du er en himmel af vind, du puster overalt på min hud, former med din ånde den blideste brise, den fejer ind over min nøgne krop, trøster og blæser smerte væk, som jeg erindrer min mor puste på mit knæ eller albue, der, hvor jeg havde slået mig. Din strøm af luft stryger lunt over huden, en fjerlignende berøring danner bro mellem os. Du puster stille min vrede bort, min frygt og anspændthed, intet hindrer dig, du er fyldt af styrke, du puster hen over min hud, rører ved mit sind, din ånde vugger og lindrer, lyset kysser mig, kysser mine drømme. 







<a href="//www.gyldendal.dk/produkter/beroringen-af-hud-9788702352054" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Berøringen af hud. Digte. Gyldendal 2022. Omslag: Ida Balslev-Olesen.

Berøringen af hud

RUMMET TEGNET



Blæsten tager i den spand, en eller anden har glemt i gården, jeg ligger og hører spanden rulle fra den ene side til den anden, hører den skrabe hen over fliserne, ørerne drømmer verden frem,



jeg kender gården nøje, men hører lyden af spanden tegne den op, så det giver genlyd i mig, nu støder spanden ind i rækværket, nu ruller den videre ved et nyt vindstød, ramler ind i trappestenen, lydene



omslutter mig, jeg ser ikke gården, men er i dens rum alene ud fra lyden af, hvor spanden befinder sig, tæt på eller langt væk, til den ene eller anden side,



gennem ørerne ser jeg gårdrummet for mig, lydene flytter mig ind i det, min lytten til verden synliggør den lidt efter lidt.



<a href="httpss://www.gyldendal.dk/produkter/lyden-af-skyer-9788702395457" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen hos Gyldendal</a>

Lyden af skyer. Digte. Gyldendal 2020. Omslag: Ida Balslev-Olesen.

Lyden af skyer

NATKJOLEN



Natkjolen, du vil begraves i, hænger hvid og nystrøget på en bøjle i skabet, synet får mig næsten til at græde,



selv om du er i live, mor, står ved siden af mig for at vise mig netop den natkjole, der mest af alt ligner en brudekjole, under den gennemsigtige plastik.



Du løfter natkjolen frem i lyset som et spejl for døden, jeg ikke kan se ind i, når du er hos mig.



Jeg skal forestille mig dig livløs i denne natkjole, se mit liv uden dig, men det kan jeg ikke nu.



<a href="httpss://www.gyldendal.dk/produkter/synet-af-lys-9788702244762" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen hos Gyldendal</a>

Synet af lys. Digte. Gyldendal 2018. Omslag: Ida Balslev-Olesen.

Synet af lys

PÅ FERSK GERNING



Fisken fanger sin føde og bliver selv fanget, får skåret hovedet af med en knasende lyd, lugten af fiskeblod slår op, mens fisken under kniven stadig spjætter.



De lette knogler og fuglefjer ligger spredt mellem græs og sten, hvor fuglen kredsede i luften, lugtede sig frem til regnorme i jorden, før måren indtog sit måltid.



På græssletten går en sulten ulv efter fårenes bug og indvolde, på kadaverne er ribbenene gnavet ned, fluer og orme tager sig af de sidste rester.



I støvet mellem krigens murbrokker ligger de sårede, jeg genkender lugten, når der går hul på en engel.



I støvet mellem krigens murbrokker ligger de døde, blodtimens ofre, som engang lå i livmødre, skal nu lægges i graven endeløst nær vores hjerte.



Vejrtrækning, kollision, stederne samler sig, klipper og jordklumper, hele verden er et gerningssted.

Lugten af sne. Digte. Gyldendal 2016. Omslag: Ida Balslev-Olesen

Lugten af sne

STADIER PÅ LIVETS VEJ



Din elskerinde, der knuste sukkerskålen, er jeg efterhånden ret ligeglad med. Hadet vibrerer ikke længere over at have set dig



dødberuset af forelskelse, men sukkerskålen, som jeg havde arvet fra min mormor, dén mangler stadig, hver gang jeg rækker en hånd



ind i skabet, og Søren Kierkegaards Stadier paa Livets Vei, som jeg var ved at læse, har hun spildt kaffe på, bare to sten i den mosaik



af ulykker, hun højlydt har forårsaget i det, jeg stålsat troede var mit hjem.

Smagen af stål. Digte. Gyldendal 2014. Omslag: Ida Balslev-Olesen

Smagen af stål

GLÆDE



Først er glæden, &nbsp;&nbsp;&nbsp;smuglet over grænsen &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;gennem en trang tunnel. Natten er ovre, druknet i havet, &nbsp;&nbsp;&nbsp;begravet i jorden, &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;tusindvis af år passeret alene. Lugte, som allerede fandtes, &nbsp;&nbsp;&nbsp;omslutter tæt, &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;heste pruster i stalden. Vågne med lys, &nbsp;&nbsp;&nbsp;se skyggespil over tapetet, &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;høre fugle i buske og efeu. De voksnes stemmer og latter, &nbsp;&nbsp;&nbsp;en tryg landingsbane &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;på den anden side af væggen. Først er morgenhaven &nbsp;&nbsp;&nbsp;i sol, &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;dens illumination af hjertet. Æbler falder i det varme græs, &nbsp;&nbsp;&nbsp;insekter stiger &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;op fra blomsters krondyb Først er åbenheden, &nbsp;&nbsp;&nbsp;der snart lukker sig, &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;ansigtsløst. Først er tilliden, &nbsp;&nbsp;&nbsp;der med lethed sluges &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;af galaktisk frygt. Først er glæden, &nbsp;&nbsp;&nbsp;der nyfødt strømmer &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;verden i møde, drømmer den. Så følger sorgen, så følger vreden, &nbsp;&nbsp;&nbsp;så siger nogen: &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8211; Fred være med det. Livet er døden, der kommer, &nbsp;&nbsp;&nbsp;men først er glæden.

Salamandersol. Digte. Gyldendal 2012. OMSLAG Ida Balslev-Olesen med maleriet Solutions de Continuités 7 af Domoto Hisao

Salamandersol

Findes også som LYDBOG:



Pia Tafdrup: Trækfuglens kompas. CD INDLÆST AF FORFATTEREN. Gyldendal LYD (Indspillet hos AudioResort)2010 ISBN: 978-87-02-09986-7 OMSLAG: Sarah Green efter foto af Per Bak Jensen



ORDENE REJSER



Jeg bor i et andet land, men forlader alligevel ikke mit hjem. Alfabetet tager jeg med og grammatikkens strukturer, ordenes betydning og betoning. &nbsp;&nbsp;&nbsp;Uanset hvor på kloden jeg slår mig ned, bor jeg i sproget, &nbsp;&nbsp;&nbsp;jeg er født ind i. Ingen storm af andre sprog vælter mit omkuld. Jeg er jeg &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;i mit eget sprog – drømmer på det, der tilfældigt blev mit modersmål. Jeg skriver hjemme, &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;skriver ude, overalt det samme: Ordene har trækfuglehjerte, viser dissektionen, &nbsp;&nbsp;&nbsp;de vil nå en anden, &nbsp;&nbsp;&nbsp;og jeg lever med disse fugleord, deres sang og hæse skrig.

Trækfuglens kompas. Digte. Gyldendal 2010 OMSLAG Ida Balslev-Olesen efter foto af Per Bak Jensen

Trækfuglens kompas

Da den unge Rebecca får at vide, at den mand, der sidder på samme række som hun i flyet til Barcelona, er begyndt at græde ved synet af hende, ved hun ikke, hvordan hun skal reagere. Men de falder i snak, og inden de skilles, har han givet hende sit kort: Andreas Falkenland, fotograf. Da hun kommer tilbage til København, opsøger hun Andreas, og det bliver indledningen til en passioneret og meget kompliceret kærlighedshistorie, en historie, der udvikler sig både dramatisk og tragisk, da Andreas&#8217; forhistorie begynder at gribe mere og mere destruktivt ind i deres forhold. Det er journalisten Sophia, der fortæller historien. Hun har mødt Rebecca ved et tilfælde og er blevet hendes fortrolige. Hun har kendt Andreas i mange år og kan efterhånden se et mønster i det, der foregår mellem Rebecca og Andreas. Også Sophias liv bliver et andet.

Stjerne uden land. Roman Gyldendal 2008. Omslag: Ida Balslev-Olesen

Stjerne uden land

3 HAIKU



Fra et mørkt brønddyb hver dag klatre mod stjerner uden at græde.



*



Soldater er blot sønner, fædre, elskere&#8230; Stole står tomme.



*



Blindt verdensøje, blodig jords snekarrusel. Angstpuls stiger løbsk.



ISBN: 9788702066098

Boomerang. Digte. Gyldendal 2008. Omslag: Ida Balslev-Olesen.

Boomerang

Fotos: Hanne Skyum Digte: Pia Tafdrup



Syddansk Universitetsforlag ISBN: 978 87 7378 287 3



Bogen er for tiden udsolgt fra Syddansk Universitetsforlag

Det Drømte træ. Fotos og digte. Syddansk Universitetsforlag 2007

Det drømte træ

Udvalgte digte 1981-2006



ISBN: 8702056348

Springet over skyggen. Udvalgte digte 1981-2006. Digte Gyldendal 2007. Omslag: Ida Balslev-Olesen

Springet over skyggen

Digte om tabet af en far, der er fanget af en langsom demensproces. Bogen er et forsøg på bevidsthedsmæssigt at følge faren under den uafvendelige nedbrydning &#8211; fra han bliver så dement, at han må på plejehjem, til han dør der. Hele denne identitetsopløsning og dens ubønhørlighed følges i alle faser, i en meget konkret og nøgen form – og med overraskende brug af myten om Orfeus og Eurydike. I poetisk form afdækkes uden retouchering sider af et sygdomsdomsforløb, som videnskaben endnu ikke har mange ord for.







GODNAT



Min far bliver iført



natskjorte.



Så længe jeg var barn,



dryssede han



stjernestøv og månegrus



ned i mine øjne.



Så længe jeg var barn,



talte jeg som et barn,



tænkte jeg som et barn,



dømte jeg som et barn.



Hver godnathistorie,



&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; jeg fik,



havde sin egen farve.



Min far fortalte, så en blind



under mørkets klokke



ville kunne se



&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; en regnbue.



Jeg sov og drømte



det umulige



langt borte fra verdens angst.



Jeg vender mig om,



&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; vender mig mod ham,



ser i min fars øjne



stjernestøv og månegrus.



Nu kommer natten ―



&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; den lange nat.



Mælkeveje af morfin



suser



gennem hans krop



&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; med lysets tyngde



&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;af smertes ophør.&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;



ISBN: 87-02-05005-6

Tarkovskijs heste. Dgte. Gyldendal 2006. Omslag Ida Balslev-Olesen med "Gul pil", maleri på glas af Jan Sivertsen 1993 i samarbejde med Per Steen Hebsgaard

Tarkovskijs heste

Pia Tafdrups første roman er en intens skildring af en kvindes hengivelse til kærligheden til en mand, som viser sig at være langt mindre engageret i hende end hun i ham. Bogen begynder med en scene, som man først tror er en allegori: En kvinde klatrer over muren ind til naboen, går ind og indtager huset, som var det hendes eget. Kun langsomt går det op for læseren, at kvindens forehavende skal tages for pålydende, og at Pascha er brudt ind til naboen &#8211; en mand hun aldrig før har set.

Hengivelsen. Roman. Gyldendal 2004. Omslag: Sven Reiner Johansen

Hengivelsen

<pre class="wp-block-preformatted">VI ER IKKE ENDAGSDYR

I mørket vogter månen
konkavt.
Dine øjne er lukkede ?
alle har set noget,
men ingen det samme.
Hvad ansigtet skjuler,
 iagttager natten
og døren står åben.
Dine øjne er lukkede ?
dit ansigt er nær mit.
En kraft stiger og stiger
fra det øjeblik, vi fødes,
 - og vi er ikke endagsdyr.
Vores hjerne er ikke konstrueret
til at styre vinger,
men til at bygge sprog
og navigere på anden vis:
At tænke er at forsøge
at se på en ny måde, polarklart
- hvilket vil sige
også at fatte begrænsningen.
Dine øjne er lukkede ?
din krop er et kast frem
i det safranlysende skær.
Søvnen har væltet
din hjernes rosettasten;
den viser en skrift,
vi ikke har tydet før ...
Vores sted er tiden,
og vi læser,
som ville vi forsøge at huske det,
der endnu ikke er hændt os.
Hvad vi ikke gør,
 tilgives ikke.
Den ene hånd griber hårdt,
den anden beskytter,
en tredje velsigner.
Dine øjne er lukkede ?
sjælen tiltrækkes
af det uendelige rum,
bygget af musikkens pauser.
Jeg har dit skrig 
 i min mund.
Hvalerne i Paris, 2002</pre>







Hvalerne i Paris, 2002

Hvalerne i Paris. Digte. Gyldendal 2002. Omslag Ida Balslev-Olesen

Hvalerne i Paris

Krystalskoven, Territorialsang og Dronningeporten.







Første bind indeholder Når der går hul på en engel, Intetfang og Den inderste zone. Andet bind indeholder Springflod, Hvid feber og sekundernes bro. Tredje bind indeholder Krystalskoven, Territorialsang og Dronningeporten.



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/krystalskoven-territorialsang-dronningeporten_pia-tafdrup_indbundet_9788700756649" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Digte 1989-98. Digte. Gyldendal 2001. Omslag: Ida Balslev-Olesen med foto af Susanne Mertz.

Digte 1989-98

Springflod &#8211; Hvid Feber &#8211; Sekundernes Bro



Den anden af i alt tre udgivelser, der samler Pia Tafdrups lyriske produktion. Første bind indeholder Når der går hul på en engel, Intetfang og Den inderste zone. Tredje bind indeholder Krystalskoven, Territorialsang og Dronningeporten.

Digte 1984-88. Digte Gyldendal 2000. Omslag: Ida Balslev-Olesen med foto af Rigmor Mydtskov

Digte 1984-88

Når der går hul på en engel, Intetfang og Den inderste zone samlet i én udgivelse.







Den første af i alt tre udgivelser, der samler Pia Tafdrups lyriske produktion. Første bind indeholder Når der går hul på en engel, Intetfang og Den inderste zone. Andet bind indeholder Springflod, Hvid feber og sekundernes bro. Tredje bind indeholder Krystalskoven, Territorialsang og Dronningeporten.



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/digte-1981-83_pia-tafdrup_indbundet_9788700395268" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Digte 1981-83. Digte Gyldendal 1999. Omslag: Ida Balslev-Olesen med foto af Gregers Nielsen

Digte 1981-83

101.



At gå længere ud end i drømme, komme til verden tusindfødt.



Tusindfødt, 1999







<a href="httpss://www.gyldendal.dk/produkter/tusindfodt-9788702202953" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Tusindfødt. Digte. Gyldendal 1999. Omslag: Ida Balslev-Olesen.

Tusindfødt

MIN MORS HÅND



Bader mig i en dråbes stille lys og husker hvordan jeg blev til: En blyant stukket i hånden, min mors kølige hånd om min, der var varm. &#8211; Og så skrev vi ind og ud mellem koralrev, et undersøisk alfabet af buer og spidser, af sneglespiral, af søstjernetakker, af fægtende blækspruttearme, af grottehvælvinger og klippeformationer. Bogstaver der fimrede og fandt vej, svimmelt hen over det hvide. Ord som flade fisk der flaprede og gravede sig ned i sandet eller svajende søanemoner med hundreder af tråde i stille bevægelse på én gang. Sætninger som strømme af fisk, der fik finner og løftede sig, fik vinger og bevægede sig rytmisk, dunkende som mit blod, der blindt slog stjerner mod hjertets nattehimmel, da jeg så, at hendes hånd havde sluppet min, at jeg for længst havde skrevet mig ud af hendes greb.



Dronningeporten 1998 &amp; Digte 1989-98. Digte 2001







<a href="httpss://www.bog-ide.dk/produkt/3615337/pia-tafdrup-dronningeporten" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her:</a>

Dronningeporten. Digte. Gyldendal 1998. Omslag: Ida Balslev-Olesen med tegning af Auguste Rodin.

Dronningeporten

INFEKTION



Du stivner forgiftet af pludselig angst mens dagen kæntrer og skifter farve og blodet under en stadigt voksende puls sender smerten ud i det finest forgrenede net hvor den flagrer rundt som aske der ved et vingeslag løftes over gløderne indtil hjertet, det koraltræ i akut blomstring står stille i krampe nær ved at drukne i eget blod For hvem færdes immun i en by hvor mennesker lever adskilt som skår af den samme drøm Mørkets indbrud i en fremmed &#8211; rammer hadet dig? Som jag af metal der gnaver sig ind i dit kød fjernt, fjernt fra den morgen, hvor du nyfødt blev velsignet af det første lys.



Territorialsang 1994 &amp; Digte 1989-98. Digte 2001

Territorialsang. Digte. Borgen. 1994. Omslag: Peter Brandes: Isak.

Territorialsang

ERINDRINGSMÆRKET



Sådan lever stjernerne om dagen som et skær bag dine lukkede øjne som et mærke på din pande Det drømte træ blomstrer uden nogen formel for skønhed Jeg lægger min hånd på din skulder lader to fingre glide op over din hals forbi dit øre Tegner mellem århundreder en orange skala af stemmer Skriver vores tid fra kul til diamant Ild har jeg snart en flamme der skal slå ud mellem os – Ansigtet der kan lyse.



Krystalskoven 1992 &amp; Digte 1989-98. Digte 2001

Krystalskoven. Digte. Borgen 1992. Omslag: Elisabeth Toubro

Krystalskoven

Over vandet går jeg. Skitse til en poetik. Poetik 1991. Borgens Forlag. Omslag Vita Pedersen.

Over vandet går jeg

HANDLING:



Jorden kunne være blå som i Lauras billeder. Og fuld af kærlighed. Men kærlighed og kunst står oftest i modsætning til hinanden på trods af deres fælles utopi. Laura er kunstner på vej mod det store gennembrud &#8211; og mor til to sønner i begyndelsen af tyverne. Laura har levet et uforpligtende liv udelukkende styret af, hvad hun havde lyst til lige nu og her. Men efter en kærlighedsaffære med en ung mand, jævnaldrende med hendes sønner, skifter hendes liv. Hun kæmper for at forene sit livs tre store roller: Moderen, Elskerinden og Kunstneren. I Jorden er blå gives et bud på, hvad der sker, når faderen er fraværende. Hvad sker der, når ingen vover at være &#8220;voksen&#8221;, når ingen påtager sig et ansvar?



Fysisk bog: Henvendelse hos forfatteren

Jorgen er blå. Skuespil. Teaterforlaget Drama 1991. Omslag: Teaterforlaget Drama.

Jorden er blå

<h3 class="wp-block-heading">Handling:</h3>



Døden i bjergene handler om livshåb og begrænsninger. Om længslen efter en frihedsverden &#8211; og på den anden side de forventninger, der rettes til den unge kvinde. I dette spændingsfelt befinder Laura sig. Hun er hjemme for at hjælpe sin moder med en flytning, men besøget udvikler sig til en voldsom konfrontation, hvor de to verdener spilles ud mod hinanden. Faderen er ved stykkets begyndelse død. Han er blevet dræbt oppe i bjergene. I afgrundens og frihedens rige. Men i Lauras bevidsthed står han lyslevende som eksponent for alle de muligheder, der ligger uden for hjemmets fire vægge. Langt væk fra moderen og mormoderen. Paul, Lauras ven, inddrages i opgøret, som har forbindelse med hans forhold til Laura. Til trods for deres erklærede kærlighed er adskillelsen i gang i det skjulte. Sin frihedsudfoldelse kan Laura ikke bestemme alene, for bag den ligger slægtskabet som både forbandelse og nødvendigt udgangspunkt.



Døden i bjergene, skuespil 1988



Fysisk bog: Henvendelse hos forfatteren.

Døden i bjergene. Skuespil. Teaterforlaget Drama 1988. Omslag: Teaterforlaget Drama.

Døden i bjergene

EKKO&nbsp;



Det&nbsp;er&nbsp;munkenes&nbsp;sang&nbsp;jeg&nbsp;hører. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Solen&nbsp;kommer&nbsp;og&nbsp;går &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;kastes&nbsp;ind&nbsp;mellem&nbsp;søjler&nbsp;og&nbsp;hvælvinger &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;forsvinder&nbsp;gennem&nbsp;buer&nbsp;af&nbsp;sten. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Ruiner&nbsp;af&nbsp;Europa &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;skyggecelle&nbsp;for&nbsp;sarkofag&nbsp;og&nbsp;gravsten.



Det&nbsp;er&nbsp;liget&nbsp;jeg&nbsp;ser synets&nbsp;vedvarende&nbsp;tyranni. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;En&nbsp;ung&nbsp;mand&nbsp;der&nbsp;har&nbsp;kastet&nbsp;sig&nbsp;ud &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;fra&nbsp;taget &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;begge&nbsp;ben&nbsp;bøjet&nbsp;akavet&nbsp;tilbage. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Armene&nbsp;vinger &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;der&nbsp;ikke&nbsp;bar.



Det&nbsp;er&nbsp;munkenes&nbsp;sang&nbsp;jeg&nbsp;hører blodet&nbsp;jeg&nbsp;ser&nbsp;flyde. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Vinden&nbsp;tager&nbsp;i&nbsp;klosterhavens&nbsp;blomster&nbsp;og&nbsp;urter &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;rusker&nbsp;timian&nbsp;rusker&nbsp;mynte&nbsp;og&nbsp;estragon. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Flokke&nbsp;af&nbsp;duer&nbsp;flyver&nbsp;op&nbsp;over&nbsp;kapellet &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;op&nbsp;over&nbsp;tårnet &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;fortsætter&nbsp;ud&nbsp;over&nbsp;floden. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Det&nbsp;er&nbsp;en&nbsp;krop&nbsp;gennem&nbsp;luften. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Slag&nbsp;af&nbsp;kulde. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Blodet&nbsp;jeg&nbsp;ser&nbsp;drive &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;mod&nbsp;en&nbsp;rendesten.



En&nbsp;grå&nbsp;vind&nbsp;fra&nbsp;parken&nbsp;kastes&nbsp;rundt mellem&nbsp;arkader&nbsp;og&nbsp;mure &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;løfter&nbsp;de&nbsp;hvide&nbsp;dun &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;på&nbsp;mine&nbsp;nøgne&nbsp;arme &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;fejer&nbsp;op &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;i&nbsp;mine&nbsp;solvåde&nbsp;nakkehår. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Frysende&nbsp;smæld&nbsp;mod&nbsp;fortovet.



Det&nbsp;er&nbsp;mennesker&nbsp;jeg&nbsp;ser&nbsp;ile&nbsp;til deres&nbsp;angst&nbsp;der&nbsp;kommer&nbsp;løbende&nbsp;og&nbsp;fylder&nbsp;gaden &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;de&nbsp;levende&nbsp;der&nbsp;presser&nbsp;deres&nbsp;hænder &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;mod&nbsp;brystet&nbsp;af&nbsp;den&nbsp;døde. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Blodet&nbsp;siver&nbsp;mod&nbsp;risten &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;og&nbsp;når &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;stjernerne&nbsp;i&nbsp;byens&nbsp;kloakker.



Det&nbsp;er&nbsp;den&nbsp;dødes&nbsp;blod&nbsp;der&nbsp;skyller&nbsp;koldt gennem&nbsp;mit&nbsp;hoved. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Blodet&nbsp;jeg&nbsp;hører&nbsp;blande&nbsp;sig&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;med&nbsp;vandet&nbsp;i&nbsp;kloakken &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;ekkoer&nbsp;af&nbsp;munkenes&nbsp;sang &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;jeg&nbsp;hører&nbsp;flyde &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;bag&nbsp;tykke&nbsp;mure. &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Regnen&nbsp;vasker&nbsp;fortovet&nbsp;rent &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;og&nbsp;i&nbsp;klostergården &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;græsser&nbsp;enhjørningen&nbsp;uforstyrret. Stilhed&nbsp;begynder&nbsp;med&nbsp;et&nbsp;dyr.



Sekundernes&nbsp;bro&nbsp;1988&nbsp;&amp;&nbsp;Digte&nbsp;1984-88.&nbsp;Digte&nbsp;2000



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/sekundernes-bro_pia-tafdrup_lydbog-download_9788702248937" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Sekundernes bro. Digte. Gyldendal 1988. Omslag: Morten Stræde.

Sekundernes bro

DIT ANSIGT



Jeg skriver til dig for selv at blive levende



dit ansigt lyser stadig, dine øjne



alt skal jeg finde bag farven grøn



dit ansigt lyser, dets linjer er skarpe



alt hvad jeg vil give dig er ingenting andet end alt hvad jeg har



hvad jeg har lovet dig er større end ilden men jeg holder mit løfte



jeg skriver for at forstå



hvorfor lyser dit ansigt når du ikke er her



hvorfor høres din stemme overalt som dråber af gnistrende regn ned ad ryggen



hvorfor er jeg alene med ordene og papiret, en smerte i tolv toner



jeg er bange fordi jeg slet ikke er bange



jeg går ved siden af mig selv ned gennem gaden



ud og ind af verden



virkeligheden er her bare ikke du



kun ordene der binder os sammen



jeg tager imod dig dit ansigt lyser.



Hvid feber 1986 &amp; Digte 1984-88. Digte. Gyldendal 2000



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/hvid-feber_pia-tafdrup_haeftet_9788701948647" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Hvid feber. Digte. Borgen 1986. Omslag: Nina Sten-Knudsen.

Hvid feber

DE FIRE VUGGER



Vuggen IDYL vugger blå vugger sølv henter stjerner ned til det sovende barn vuggen IDYL imiterer månelys i de mørkeste nætter i vuggen IDYL er dynen en sky og puden den hvideste vinge lagnet af velour er påtrykt blide salmer i vuggen IDYL er barnet viklet ind i vat og skærmet mod verden ranglen af blomster udsender bedøvende dufte vuggen IDYL vugger blå vugger sølv vugger velsignede drømme ind i den sarteste flimrende søvn hvem vover at vække den lille?



Vuggen TILPASNING gynger i blåt og formanende orange aldrig en passion aldrig et begær altid ligegyldighed samfundets lige linjer i vuggen TILPASNING ligger et barn som skal falde i søvn til advarselsskiltes stribede signaler vuggen TILPASNING er stoppet med brune kuverter papirer med endeløse rækker af tal i vuggen TILPASNING spjætter ungen længe som et dyr falder omsider til ro døser et øjeblik men begynder atter at klage og klynke hvem vil høre på nogen der kalder i mørket?



Vuggen FULD MOBILISERING står aldrig stille vuggen FULD MOBILISERING er fremstillet på kavaleriets våbenskole med gænger af stål vuggen FULD MOBILISERING kan marchere på stedet et to ― et to til natten bliver barnet svøbt i grøn uniform og vuggen bliver redt med løv og med grene og barnet skal sove i en rede af blade og pløre et to ― et to i vuggen FULD MOBILISERING bærer barnet et lille gevær et to ― et to vuggen FULD MOBILISERING marcherer i camouflage et to ― et to om natten bliver barnet slået fordi det ikke vil sove om natten vil barnet slet ikke sove fordi det er bange et to ― et to hvem vil trøste et hysterisk barn?



Vuggen ENDELIG LØSNING skramler mod plankerne på det bare gulv i det kolde barnekammer vuggen ENDELIG LØSNING er en sort lille kiste på knirkende gænger det nøgne barn i vuggen ENDELIG LØSNING ruller fra side til side støder mod de rå plader med en dump lyd der minder om en blød sten under låget vuggen ENDELIG LØSNING rokker frem og tilbage vuggen ENDELIG LØSNING rokker død og står stille hvem har sagt at drømmens tid er forbi? hvad er det der allerede er hændt?



Springflod 1985 &amp; Digte 1984-88. Digte 2000



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/springflod_pia-tafdrup_lydbog-download_9788702248913" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Springflod. Digte. Borgen 1985. Omslag: Svend Wiig Hansen

Springflod

FOR IKKE AT STÅ I VEJEN FOR OS SELV



Det er os der slår bunden ud af mørket os der tilbageviser nat og vinter og mælkegrå hud de mange morgeners kulderystelser os der indsætter lyset og den flydende lyst det er vores ivrige fingerspidser der åbner skyer og får himlen til at spejle sig i den varme asfalt det er vores drømmende kroppes kemi der får jorden til at vågne under sin skorpe og spurve til at lande i græsset os der hensynsløst elskende gentager væksten år for år når vi kiler os ind i kødet glemmende os selv i verden.



Den inderste zone. Digte 1983 &amp; Digte 1981-83. Digte 1999



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/den-inderste-zone_pia-tafdrup_epub_9788702203011" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Den inderste zone. Digte. Borgen 1983. Omslag: Elvira Bach.

Den inderste zone

DET SOM KOMMER



Bytter fuglene ud med skyerne skyerne med stjernerne bytter én himmel ud med en anden &#8211; ikke nødvendigvis smukkere himmel dag med nat



det som findes omkring rykker ind i lyset og betragtes



alt det som kommer tilhører mig et øjeblik fuglene skyerne og stjernerne alt det som kommer er netop hvad jeg søger



det som én gang fandtes kommer ikke mere derfor griber jeg himlen bag himlen nu



og det lys de har fanget, mine øjne gør mit blod så levende



alt andet har jeg glemt.



Intetfang. Digte 1982 &amp; Digte 1981-83. Digte 1999



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/intetfang_pia-tafdrup_ukendt_9788701948654" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Intetfang. Digte. Borgen 1982. Omslag: John Olsen.

Intetfang

BEFRI DE INDVENDIGE SANGE



Når frostnætterne sætter ind og stjernerne dirrer på himlen skal du ride langs muren til du er ude af byen følge den kendte vej et stykke men derpå ride bort fra de afmærkede zoner



rid ud og sæt din hest et sted hvor græsset gror højt og de sene blomster får dig til at se alting inde fra stænglen og ud gennem bladene



gå sidste del af vejen til fods og forsøg en dans når du kommer til trappen skriv dit navn i sandet og bliv usårlig



kom indgangen er her befri de indvendige sange tegn en fugl med spidsen af din tunge hen over min krop.



Når der går hul på en engel. Digte 1981 &amp; Digte 1981-83. Digte. Gyldendal 1999



<a href="httpss://www.saxo.com/dk/naar-der-gaar-hul-paa-en-engel_pia-tafdrup_lydbog-download_9788702248883" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Se bogen her</a>

Når der går hul på en engel. Digte. Borgen 1981. Omslag: Sys Hindsbo.

Når der går hul på en engel

Forsider

Værker

Oversættelser af andres værker

Biografi

Bibliografi

Bøger, artikler m.m.

Interviews

Tidsskrifter

Antologier

Bidrag til andre Bøger

Desuden

1980 –

2020 –

2010 –

2000 –

1990 –

Fotos

Video, film

Refleksioner over poesi

Links til forlag

Pia Tafdrup er digter, forfatter og medlem af Det Danske Akademi.



Modtager af bl.a: Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2006, Søren Gyldendal Prisen 2005, Nordisk Råds Litteraturpris 1999



<a href="mailto:pia@tafdrup.com" data-type="mailto" data-id="mailto:pia@tafdrup.com">Kontakt</a>

Forside

Pia Tafdrup, <a href="http://www.tafdrup.com" data-type="URL" data-id="www.tafdrup.com">www.tafdrup.com</a> , f. 1952 i København. Medlem af Det Danske Akademi. 



Har bl.a. modtaget Nordisk Råds Litteraturpris i 1999 for Dronningeporten og Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2006.



Har udgivet 20 digtsamlinger bl.a. Salamanderkvartetten bestående af Hvalerne i Paris 2002, Tarkovskijs heste 2006, Trækfuglens kompas 2010 og Salamandersol 2012, senest kvintetten De fem sanser: Smagen af stål 2014, Lugten af sne 2016, Synet af lys 2018, Lyden af skyer 2020 og Berøringen af hud 2022, et digtudvalg Springet over Skyggen 2007 samt poetikken Over vandet går jeg. Skitse til en poetik 1991, to teaterstykker Døden i bjergene 1988 og Jorden er blå 1991 samt to romaner Hengivelsen 2004 og Stjerne uden land 2008. Digte er oversat til mere end 30 sprog i bøger, antologier og tidsskrifter.



 Poetiske partiturer. Et portræt af Pia Tafdrups forfatterskab (red.) Marianne Barlyng og Michael Kallesøe Schmidt. Spring, Gråsten 2022.

CV